Lidt historie

Lidt baggrundshistorie om Ramløse og omegn. 

  • I ældgamle sagn fortælles det at trolden "Ram" er løs i netop dette område, og deraf opstod selve navnet "Ramløse"…

    Ramløse er en meget gammel by – helt hvor gammel er ikke til at sige, men man kender til historien om en meget magtfuld Biskop som omkring år 1139 (altså før Absalons tid) blev slået ihjel (brændt inde) på Hovgården, som dengang lå ved det nuværende gadekær. Det skete i forbindelse med en borgerkrig, hvor forskellige grupper kæmpede om magten i landet.

    Ramløse var en del af et større "Rytterdistrikt" og til et hvert rytterdistrikt skulle forefindes mindst en skole. Den første af slagsen i dette distrikt blev bygget ved gadekæret og flyttede så senere til Frederiksværkvej lige ved hjørnet til Ellemosevej. Da kirke altid skal have matrikel 1 og skole matrikel 2 er de grunden til, at denne matrikel i dag stadig er 2b, mens den nuværende nye skole har matrikel 2a. Skolen ved Frederiksværkvej fik senere en tilbygning, som blev kaldt for "lærerinde skolen", fordi en lærerinde der underviste de mindste klasser.

    Ramløse var i tiden før jernbanen kom til Helsinge en meget stor by og et centrum for hele egnen. Til Ramløse sogn hørte også Skærød skole, som i dag er blevet til Helsinge Ungdoms Center (HUC).
  • I Ramløse var der mange gårde, som alle lå meget tæt samlet omkring gadekæret. De tilhørende jorder lå så spredt i alle retninger og set med nutidens øjne i et nærmest kaotisk virvar.

    Først omkring 1700 tallet blev der sat mere system i sammenhængen mellem gårde og jorder og de i dag kendte matrikler blev etableret. Det betød, at gårdene geografisk blev mere spredte, idet de nu var etableret på de tilhørende jorder. De fleste gårde var ejet af kongen, som ved for godt befindende forpagtede til godsejere og andre som gjorde sig fortjent til det. I 1781 blev Ramløse som den første by i Holbo Herred udskiftet, da den var en af de største. 19 gårde flyttede ud på marken. Herunder er en oversigt over matriklerne i og tæt omkring Ramløse på daværende tidspunkt:

    Matrikkel nummer   Navn Ejer eller bruger
    1 Kirken  
    2 Skolen  
    3 Tom stykke jord     Unge Jens Jørgensen
    4a Qviringgård  
    5a Hovgård Kongen
    6a Kjeldergård  
    7a Riishøjgård Peder Jørgensen
    8a Møllebjerggård Ole Pedersen
    9a Kræmmergård  
    10 Toftegård Kongen
    11a Fuglebækgård Kongen
    12 Krogmosegård  
    13a Horsegård Jens Nielsen
    14a Slettinggård Jørgen Larsen
    15a Sandholæm Carl Chr. Jørgensen
    16a Godthåbgård Kongen
    17a Follegård  
    18a Tranegård Christoffer Hansen
    19 Lillegård  
    20a Vejgård Kongen
    21a Nøjsomhed Lars Larsen
    22a Agerholm Anders Isaksen
    23a Kongensglæde Jørgen Mathiasen
    25a Rønnekilde Kongen
    26a Møllehave Søren Jensen
    27a Arresøgård Kongen
    28a Søgård  
    29a Bækken  
    30a Lundebjerg Peder Mortensen
    31 Kallehaven Kongen
    40 Rolighed Kongen
    47 Bakkehuset Kongen
    55 Viggershus Kongen
    56 Lundehus Kongen
    59 Møllerkjærshus Kongen
    60 Søholmhus Kongen


  • Rønnekilde var i gammel tid en kæmpe gård, som i dag er udstykket til flere mindre gårde. Lars Petersen, hvis mindesten i dag kan ses på hjørnet ved indkørslen til skolen, boede dengang på Rønnekilde. Han studerede på Frederiksborg slot i Hillerød og blev student i 1864. Herefter rejste han til USA og i de 8 år han var bosat i staterne oplevede han, hvordan begrebet "frihed" var en integreret del af samfundet.

    Efter hans hjemkomst var han derfor meget opsat på lave en masse om – bl.a. kan nævnes at han byggede Anisse Brugsforening og Anisse forsamlingshus. Desuden forpagtede han Ramløse mølle i en periode. I 1904 blev han folketingsmedlem for Venstre, som dengang stadig var et decideret "venstre" parti for Bønderne og modpol til det daværende Højre parti (i dag Det Konservative Folkeparti), som var for Godsejerne. Han kæmpede for parlamentarismen og indkomstskatterne.

    Venstre havde allerede i 1901 fået regeringsmagten, men var begyndt at "løbe fra" nogle af deres princip sager – bl.a. kunne de ikke da det kom til stykket nedlægge eller reducere militæret, som på dette tidspunkt var en enorm del af statsbudgettet. Ja, dette var bestemt en tid, hvor familier og venner blev splittet omkring de politiske spørgsmål og i særdeleshed Venstres højre drejning. Til sidst endte det med, at Lars Petersen + 7 andre forlod Venstre og dannede Det Radikale Venstre i 1905 med formålet at holde fast i Venstres gamle dyder. Han startede også Nordsjællands Venstre Blad som modpol til de Bergske Blade. i 1910 blev han overtalt til at stille op mod den daværende indenrigsminister, Sigmund Berg (ejer af de Bergske Blade) og det lykkedes ham at vinde og beholde magten helt frem til 1918. En lille krønike var, at efter Lars Petersen’s kone døde flyttede hendes søster ind i boligen for at passe børn og hus og i folkemunde blev parret altid omtalt som "Lars Petersen og moster". Han døde i 1922.

    En anden kendt mand – Rasmus Kristensen – var tilflytter og boede på gården Nøjsomhed. Selvom han var noget ældre end Lars Petersen var han meget imponeret af Lars Petersen’s ideer og ville prøve at efterligne alt hvad han gjorde. Bl.a. byggede han en såkaldt "fri skole" mellem Ramløse og Helsinge (huset er i dag nedbrændt), en "fri kirke" som ligger ved Hillerød/Ullerød området, Helsinge Brugsforening (i dag Kvickly i Helsinge) og Ramløse Forsamlingshus (jorden var en foræring fra Vejgården), som dengang primært blev brugt af skytter og til gymnastik.

    Det var i øvrigt Rasmus Kristensen’s søn, som besluttede at samle ind til en mindesten og en mindemur for Lars Petersen. Dengang var vejen ved skolen "Gl. Præstevej" landevejen mod Anisse og mindesmærket blev oprindeligt anlagt som en triangel i krydset Frederiksværkvej og Gl. Præstevej. Senere da Ramløse kom ind under Helsinge kommune blev mindesmærket imidlertid revet ned og flyttet til Gadekæret. Det medførte protester og stenen blev flyttet tilbage, men nu kun stenen (som kan ses i dag).
  • Lars Jensen ejede Møllebjerggård (nuværende "Steak House") og byggede møllen i 1882. I 1894 købte Niels Pedersen møllen efter at have arbejdet der siden 1888. I 1908 brændte møllen og i en periode blev en dampmaskine anvendt, således at kunderne kunne betjenes. Allerede i 1909 blev møllen genopbygget og har siden stået rimeligt uforandret indtil i dag. Efterhånden som de fleste gårdejere selv begyndte at male melet fandt Niels Pedersen på at anlægge et savværk i 1912 ved siden af møllen og tømmer og brædder blev skåret ved hjælp af vinden som drivkraft. Senere omkring 1933 blev en større dieselmotor installeret som erstatning for møllen.

    Ramløse mølle har altid været en livsnerve i byen. I en periode kunne man købe "friskt" bagerbrød, som blev leveret af "krydder-Niels" fra Frederiksværk én gang om ugen. I 1912 oprettedes en telefoncentral i et hjørne af privatboligen. I "sidehuset" var der husdyrhold – grise, høns og et par heste. I dag er der i "sidehuset" indrettet et håndværksmuseeum.

    I 1979 købte Helsinge kommune møllen, som bestyres af Ramløse Mølleforening og der er afholdes adskillige såkaldte "mølledage" på området, hvor man har mulighed for at bese møllen og de omkringliggende bygninger og få et indtryk af atmosfæren fra mange årtier. Find referencer til åbningstider og andet under links.
  • Landet hævede sig i yngre stenalder og fjorden blev til Arresø. Omkring år 1560 tog sandflugten fart. Bydinge å blev sandet til og to vandmøller langs åen stod i år 1600 øde og forladte. I årene efter tilsandingen steg vandstanden kraftigt i Arresø, hvilket medførte mange oversvømmelser - bl.a. derfor blev Frederiksværk kanalen gravet. i 1704 blev nedsat en kommission til bekæmpelse af sandflugten, men først i 1738 blev sejren over sandet vundet.

    Arresø er som bekendt Danmarks største sø med en omkreds på ca. 30-40 km. Det er muligt at få en guidet sejl rundtur på søen med båden "Frederikke". Mere information kan fås ved henvendelse til Borgerforeningen.
  • I 1945 efter 2 verdenskrig blev den nye skole anlagt (matrikel 2a). Indtil da fandtes vandforsyning kun via brønde og der var ingen vejbelysning i byen, men dette kunne ikke længere bære en "moderne" by. Ramløse Borgerforening blev dannet for at starte indføring af vand, lys og kloakering. Først blev der boret ud til vand ved skolen og denne forsynede i nogle år hele byen. Alle var tvunget medlem af Borgerforeningen, men der blev lavet få undtagelser for mindrebemidlede, enlige damer etc. Borgerforeningen vandrede fra dør til dør for at indkræve de nødvendige beløb til de nødvendige investeringer. Selv efter at Ramløse-Annisse kommune blev indlemmet i Helsinge kommune i år 1970 forsatte beboerne med at betale for forsyningerne via Borgerforeningen og først i 1972 blev det betalt af kommunen via skatterne. Ramløses første skraldemand hed Holger Frederiksen. En masse foreninger blev dannet – bl.a. foredragsforeningen, som i øvrigt stadig eksisterer, men som dog har været sat i bero siden midt i halvfjerdserne.
  • Henover tiden er der sket flere udstykninger til både sommerhus- og helårs boligområder. Bl.a. Søkrogen, Byvej, Kirsebærvej, skytteforeningen (26 kreds), andelsforeningen Møllelodden og vores område, som til at starte med bestod af 2 foreninger; Grundejerforeningen Rishøj, som var en udstykning fra Rishøjgård (matrikel 7), samt Grundejerforeningen Møllebjerg, som var en udstykning fra Møllebjerggård (matrikel 8) og Kræmmergård (matrikel 9), men i december 1966 blev sammenslutningen til tinglyst og er i dag grundlaget for vores forening – Møllehøj Grundejerforening, som i dag består af 75 matrikler (se i øvrigt vedtægterne og matrikelkort).